Hello world!

Welcome to WordPress. This is your first post. Edit or delete it, then start blogging!

Historien om 10 mennesker på en restaurant

Modtog denne historie i en email:

Der var engang ti mennesker, som sammen gik på restaurant hver eneste dag. Den samlede regning lød altid på 1.000 kr., og da de var opfostret i et velfærdssamfund, blev de enige om, at de gerne ville dele regningen efter samme model, som vi betaler skat.

Det betød derfor, at de fire første – de fattigste – slap for at betale noget overhovedet. Den femte skulle betale 10 kr., den sjette 30 kr. og den syvende skulle betale 70 kr. Den ottende betalte 120 og den niende 180 kr. Den tiende, som var den rigeste af dem alle, skulle betale 590 kr.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er glade for ordningen, så det går rigtig godt. Lige indtil den dag da restauratøren beslutter sig for at give dem rabat, fordi de er så gode kunder. De 10 får 200 kr. i rabat på middagen hver aften, så det nu kun koster 800 kr. for de ti at spise på restauranten.

Rabatten ændrer ikke ved, at de 10 fortsat er enige om, at regningen skal betales efter samme model, som den vi betaler skat med, og at de første fire fortsat ikke skal betale noget. Med andre ord er situationen uændret for dem.

Men hvad med de tilbageværende seks personer – dem som hidtil har betalt regningen? De regner på tingene og prøver at dividere de 200 kr. med seks og kommer frem til, at det giver 33,33 kr. pr. person. Hvis de trækker det beløb fra hver enkelt persons hidtidige bidrag, betyder det, at den femte og den sjette person nu ligefrem skal have penge for at spise med.

Restauratøren foreslår, at de i stedet fordeler rabatten nogenlunde jævnt og igen efter samme model som skattebetalingen. Resultatet bliver, at nu kan også den femte person spise gratis. Den sjette person slipper med 20 kr., den syvende person skal fremover betale 50 kr., den ottende person 90 kr. og den niende person 120 kr. Den tiende skal i stedet for 590 kr. nu betale 520 kr. Alle seks betalende personer slipper med en lavere pris end hidtil, mens de første fire fortsat slipper uden at skulle betale.

Da de kommer udenfor restauranten, er der pludselig én af de ti, som begynder at sammenligne, hvad hver enkelt har fået ud af de 200 kr. i rabat.

“Jeg fik kun 10 kr. af rabatten,” siger den sjette person og peger på den tiende person, “men du fik 70 kr.”

“Ja, netop,” siger den femte person, “jeg sparede også kun en tier, men han fik syv gange så meget som mig. Det er jo uretfærdigt.”

“Det er sandt,” råber den syvende person, “hvorfor skal han have 70 kr., når jeg kun fik 20 kr. De rige får altid mest.”

“Hør lige et øjeblik,” skriger de fire første, “vi fik faktisk slet ingenting. Det her system udnytter de fattigste.”

Det ender i opstandelse, og de ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.

Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og indtager middagen som sædvanligt. Da de får regningen, opdager de noget …

Der mangler 440 kr.

PS. Den tiende kom ikke til middagen, da han idag er udlandsdansker…

8 måneder og nu med babysikret hjem

Asta blev 8 måneder i forgårs og hun vil meget gerne kravle. Endnu mestrer hun ikke kunsten, men det forhindrer hende ikke i at komme omkring. Det er ikke særlig elegant, og det ser ud til at kræve en del energi, men det virker.

Så i sidste uge købte vi nogle låger til trapperne og igår brugte vi så aftenen på at sætte låger op, pakke bøger ned så de vakkelvorne reoler kunne blive sat på TradeMe, fik sat beskyttelsesdimser på skarpe hjørner og eliminere hvad vi ellers kunne finde af ting, som udgjorde en alvorlig potentiel fare for hende.

Dataloggere og kogende vand

Jeg superviser en prøvepumpning i Canterbury hvor prøvepumpningsentreprenøren efterfølgende fandt ud af at dataloggeren i den vigtigste observationsboring ikke kunne tappes for data. Han har lavet en masse manuelle pejlinger, men desværre ikke på den første dag af testen, så både entreprenøren og kunden er meget interesseret i at få data ud af dataloggeren.

I dag ringede entreprenøren og fortalte at han i sin desperation havde ringet til importøren af dataloggeren, som havde foreslået at de puttede den i kogende vand! Jeg må indrømme at det ikke er en datagenskabelsesmetode som jeg har hørt om før, og det så heller ikke umiddelbart ud til at virke. Måske hvis batteriet var næsten dødt eller den havde været frosset ned… Dataloggeren gav et enkelt bip fra sig og svarede derefter overhovedet ikke. Den er nu sendt til Holland. Jeg er ret spændt på om vi får data eller de må gentage testen.

 

VM starter på fredag

VM i rugby begynder på fredag. All Blacks spiller åbningskamp mod Tonga på Eden Park. Der er en ret stor tonganesisk befolkningsgruppe i New Zealand og der går rygter om at dem som ikke allerede bor her, er kommet hertil for at bakke deres hold op. Der var mødt 7000 tonganesere op i lufthavnen da deres landshold ankom i går. Dvs at Tonga nærmest ligger øde hen, mens der er fest i gaden i Auckland. Det er næsten umuligt ikke at blive involveret i en haka hvis man går ned ad hovedgaden.

Afvandingssystemet som skal beskytte Eden Park mod oversvømmelser er fuldført. Vi afleverede O&M manualen til kunden i onsdags og alle er glade for resultatet. Nu håber vi bare at det virker når det gælder.

August har været ekstremt tør, så vi har ikke haft problemer med at pumpe vandspejlet ned til minimumssummerniveauet under Eden Park. Systemet er designet til at håndtere to 10 års-storme med 48 timers mellemrum, så nu håber vi bare at vi ikke bliver ramt af en meget stor storm, mens rugbyverdenens bevågenhed er rettet mod os.

Onde tunger har nævnt at de tørre forhold vi har haft den sidste måned, symboliserer stilhed før stormen…

Asta – status september 2011

Asta er nu næsten 8 mdr. Og fylder bare ufattelig meget her i huset. Både mentalt, men også fysisk. Men i vilkårlig rækkefølge kan jeg nævne:

  • Hun kan nu næsten kravle – rokker frem og tilbage på alle 4, og kommer rundt i hele stuen ved at trille og møffe.
  • Alt inden for rækkevidde bliver der pillet i.
  • Lunken mælk er stadig yndlingsretten, men vi fortsætter ihærdigt med mere fast føde. Tror dog det tager lidt tid før vi er der.
  • Bilen er nu blevet et godt sted at være. I weekenden klarede hun en 5 timers tur til Ruapehu og tilbage igen, kun afbrudt af nogle få pauser. Og humøret var højt 90% af turen.
  • Ergo Carrieren har vi brugt længe, men nu er også MacPac rygsækken taget i brug med succes.
  • Vi laver ikke andet end at pakke tøj ned, da det hurtigt bliver for småt. Knap 10 kg og ved at vokse ud af str. 74.
  • Hun inspirerer hele huset til at tænke i alternativ madlavning, da hendes mælkeallergi gør at mælkeprodukter er no-go her i huset. Selv vores gæster sætter nu pris på havremælk:-)
  • Hvor er det blevet let at komme op om morgenen, for der er da ikke noget bedre end en glad baby i sengen som bare sidder og leger, prøver at kravle og synes det er fantastisk sjovt at hive i håret og pille næse på sine forældre. Jes overvejer nu at begynde at barbere sig på brystet.
  • At flyve det halve af Jorden rundt med hende var klart lettere, end vi havde regnet med. Og vi ved nu, at vi ikke behøver at pakke læsestof, tandbørster eler lign. i håndbagagen næste gang og der er ingen grund til at tage imod høretlf. når flypersonalet udleverer dem. Når Asta er vågen er forældrene beskæftiget og når hun sover, sover de også….
  • Hun har nu 4 tænder – de 2 underste kom frem dagen inden vi skulle flyve til DK og de 2 øverste begyndte at bryde igennem da vi skulle flyve tilbage til NZ. Hvor uheldigt er det lige!
  • Asta har nu mødt en del af sin familie, og det var dejligt – dejligt at se at andre end vi kan lide hende og hvor godt hun også tager imod nye mennesker.
  • Hun holder os fuldt beskæftiget når hun er vågen, så jeg/vi arbejder mest aften, weekender og når hun sover… men det er absolut ikke umuligt og det har fungeret sådan siden hun var 14 uger. Der er bare mindre tid til sig selv og cafebesøg. Men cafebesøg blev også mindre interessante, da vi opdagede at hun havde mælkeallergi… mælkeproteiner bliver overført ved amning, så ingen cafe latte her:-/

20110825_august_256

Genoplivning

Bloggen trænger efterhånden til lidt genoplivning. Det er ikke meget vi har fået skrevet siden Asta flyttede ind… tiden er bare fløjet afsted med hhv. Asta og arbejde… mest Asta :-)

Men tror jeg (vi) vil prøve at være lidt mere impulsive og poste lidt oftere, så det ikke er en længere update man skal i gang med hver gang man får lyst til at skrive. Men tror lige jeg sparker bloggen i gang igen med en update på Asta… for hvad kan være vigtigere end hende :-)

Ferie i Danmark

Vi er tilbage i Auckland efter tre ugers ferie i Danmark. Vejret var ikke specielt opmuntrende, men vi var der jo heller ikke for at nyde solen. Vi besøgte en masse venner og familie, men kunne ikke se alle. Der kommer højst sandsynligt billeder og flere detaljer senere, men indtil da et par bemærkninger:

Singapore Airlines kan godt anbefales hvis man medbringer en baby. De leverede en god betjening, forholdene var fine og man har kun en mellemlanding (i Singapore). Generelt var det meget nemmere at rejse med en baby end vi havde frygtet. Det værste er sådan set ikke selve flyvningen, men ventetiden fra man checker ind til man boarder. Det er her alle parter kommer på prøve. Desværre er man nødt til at checke ind meget tidligt hvis man skal være sikker på pladser med sky cot.

De 76 Singapore dollars vi betalte for 5 timer på et værelse på lufthavnshotellet i Singapore, er de bedste 76 Singapore dollars vi nogensinde har brugt. Det var fantastisk med et bad og en lur i en ordentlig seng, inden de sidste 12 timer til København.

Københavns lufthavn er den mest beskidte og dårligst fungerende internationale lufthavn jeg nogensinde har set. Som turist kan man ikke have mange forventninger tilbage til resten af Danmark, når man kommer ud på gaden, eller perronen. Trist.

Asta elsker sine bedsteforældre og de er også ret glade for hende. Vi havde mange gode timer med begge hold. Vi besøgte også Astas oldemor ved Viborg. Selvom der er 100 års aldersforskel, kom de fint ud af det med hinanden.

Det var perfekt at kunne bruge Gerts hus i Nyborg som base. Bare ærgerligt at værten selv først kom hjem et par dage inden vores ferie sluttede. Afstandene i Danmark er i virkeligheden meget små og der er jo spritnye motorveje overalt, så vi kunne nå dem vi havde aftaler med indenfor et par timer.

Tak til dem som gjorde en indsats for at overbevise os om at København er en dejlig by, selv i regnvejr. Vi kan godt forestille os at bo der igen på et tidspunkt. Hillerød er faktisk heller ikke så tosset.

Aid Climbing på The Quarry

Aid climbing har aldrig rigtig interesseret mig og indtil søndag middag havde jeg ikke forestillet mig at jeg skulle klatre aid på The Short Side i The Quarry i Auckland. Man kan jo ikke ligefrem sige at der er noget big wall over The Quarry, tværtimod. Ruterne er mellem 5 og 25 m lange.

Brad drømmer om at klatre big wall i USA og han ringede og spurgte om jeg ville med ud på klippen og teste de teknikker han havde læst om i Freedom of The Hills (FOTH). Jeg har ingen ambitioner om at tilbringe uger ad gangen i en portaledge på en kilometerhøj sandstensvæg i Utah, men det er en god teknik at mestre og i virkeligheden kan man diskutere om ikke også isklatring er en lille smule aid.

Den første time gik primært med at stå på jorden og bladre i FOTH, men derefter fik vi ret hurtigt styr på det. Der er selvfølgelig stadig plads til mange forbedringer, men i det mindste vil vi nu være i stand til at aide en rute på The Short Side uden at være nødt til at overnatte på ruten.

Havde vi lyst til at dry toole på klippen da det begyndte at blive mørkt og klippeklatrerne gik hjem? Ja, det havde vi.

[nggallery id=31]

Man føler sig lidt skotte-agtig

Vi sidder og planlægger sommerferien i Danmark og det er altså lidt af en øjenåbner. Er vandrehjemmene klar over, at de ikke driver luksushoteller… ja, det er de faktisk hvis man kigger på deres billeder på Danhostels hjemmeside, som mest af alt bringer flashbacks fra da jeg var på lejrskole i 7 kl. – køjesenge og bare vægge. Men prismæssigt har de da vist overvurderet sig selv. Efter at have valgt nogle overnatninger i hhv. Svendborg og Hillerød, lyder prisen pludselig på knap 9000 kr, uden sengelinned og morgenmad, wtf!!! Man kan fristes til at antage, at grunden til at det hedder et vandrehjem, er at man ikke har råd ti at køre dertil, når man først har betalt for overnatningen.
Til sammenligning gav vi sidste gang vi var i Wellington knap 500 kr per overnatning på et lækkert, nyt hotel i centrum.

Nå, men det bliver bedre, for vi planlægger også at leje en bil i DK og ved fra tidligere at man skal passe lidt på. Blandt andet har vi tidligere oplevet at AVIS tager mere for lejen hvis man klikker på “tilbud til udlandsdanskere” knappen, end hvis man bare tager den alm. rate… hvordan de synes det hænger sammen, ved jeg ikke, for de har aldrig svaret på den mail som vi sendte dem.
Et par hurtige klik på Avis’ hjemmeside viser, at hvis Jes kan klemme sine knap 2 m ind i en Toyota Aygo så slipper vi med ca. 8600 kr inkl. barnesæde og ekstra chauffør (altså at vi begge maa køre) … godt vi har købt en paraplyklapvogn, for den normale bliver der vist ikke plads til:-). Dog kan denne løsning godt vise sig at blive dyr, for hvis Jes ikke passer ind i bilen, så må han tage toget fra Kbh til Svendborg til den nette sum af 308 kr per vej… det løber vist hurtigt op i et par tusinde kr. ved siden af billejen, dansk benzin (må indeholde noget helt specielt med den pris) og broafgift. Og så skal vi selvfølgelig huske parkeringsafgiften i Kbh.

Tror vi skal have kigget lidt på nogle af de firmaer som kun udlejer momsfrit.

Jeg så dette klip om cykler i Kbh på CNN, og man forstår pludselig hvorfor cykler er så populære i Kbh:-)





Vi fortsætter ferieplanlægningen og forbereder os på en anderledes hverdag, når vi en gang flytter hjem:-)